Hytte Godset Godset
  Søg
20. maj 2012 ..:: Godset ::..   Log ind
 Links Minimer

 Udskriv   
 Kontaktoplysninger Minimer

Adresse

Lejrcenter "Godset"

Hulknøsevej 47, Hallund

9700 Brønderslev.

Tlf. 98835189

Udlejning og tilsynsførende:

Britta V. Nielsen

Kærmindevej 19

9700 Brønderslev

Tlf. 22610189

Ejer:

FDF Brønderslev

v/Kasserer Morten Bruun Jacobsen

Tlf. 40735266


 Udskriv   
 Beskrivelse af Godset Minimer

Lejrcenteret "Godset" er beliggende på Hallund Hede - ca. 10 km. øst for Brønderslev, i en pragtfuld natur med skovbeplantning og store, frie arealer."Godset" var oprindeligt et husmandssted, som blev købt af FDF Brønderslev i 1967, for derefter at blive ombygget og indrettet til lejrhytte.

I 1972 blev lejren udvidet med sovesal og lederrum, og i 1985/86 blev der lavet en større modernisering, hvor der bla. blev bygget et stort og moderne køkken. Ved samme lejlighed blev toilet og badeforholdene gjort tidsvarende.

Der blev i 1994 indlagt "By"- Vand.

Lejrcenteret "Godset" fremstår således i dag som et fuldt moderne og funktionelt lejrcenter, midt i den Vendsysselske natur

 Til Godset hører der ca. 4tdl., som er stærkt kuperet. Der forefindes anlagt lejrplads for telte, boldbane samt bålplads. Der er adgang til ca. 50 tdl. skov, som ligger ca. 500 meter fra lejrens område.

Fra Godset er der finde udflugtsmuligheder. I Brønderslev (Ca. 10km.) er der svømmehal, Vilmosemusseum og andre faciliteter. I Vendsyssel kan af seværdigheder nævnes: Børglum Kloster (30km.) Dronninglund Slot (Ca. 20 km.), Voregård Slot, Rubjerg Knude, Nordsøcenteret Hirtshals, Fårup Sommerland og de kendte badebyer/strande ved Løkken og Blokhus (ca. 30 km.)

Selve Godsets bebyggelse er på ca. 320 kvm. Heraf udgør opholds og pejsestuen ca. 70 kvm. Herudover er der opholdsrum for ledere, 3 ledersoverum (2 og 4 pladser), sovesal med køjer (33 pladser), sovesal på loft (17 pladser), 1 tanterum (4 sovepladser) med eget bad/toilet, 2 seperate bade og toiletrum (for drenge og piger) med brusere og moderne toiletforhold samt et stort køkken med grovkøkken med alle faciliteter.

Der er i alt 62 køjepladser og service, køkkengrej m.v. til 70 personer.

Lejren er opvarmet med el-varme, ligesom der forefindes pejs. Der er naturligvis kold og varmt vand, el-komfur, opvaskemaskine, kipsteger, el-kartoffelskræller, køleskab og dybfryser.

FDF Brønderslev kan - mod betaling af omkostningerne - efter særlig aftale hjælpe med primitivaktiviteter, arrangering af løb, udlån af rafter m.v.

Godset udlejes såvel til FDF'ere, spejdere, lejrskoler m.v. som til mere private formål som familiefester m.v. Indretning og udstyr er dog baseret på udlejning som lejrcenter.

 


 Udskriv   
 Godsets indretning Minimer


 Udskriv   
Copyright 2007 FDF-Brønderslev   Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger
DotNetNuke® is copyright 2002-2012 by DotNetNuke Corporation